Amiens Métropole — Rouen

Fjerde etape ind mod Rouen skrev sig ind i Tour de France-historiebogen som et drama om timing, taktik og rå sprintkraft. Tadej Pogačar skulle denne dag vise verden, at han var manden at slå, selv om gult tøj sad på en anden mands skuldre. Dagen havde budt på det klassiske opbygningsarbejde. Lenny Martinez og Jonas Abrahamsen satte tonen fra start, og deres angreb blev efterfølgende forstærket, da Thomas Gachignard og Kasper Asgreen lukkede op til dem. I timevis holdt denne firemandsgruppe feltet på afstand med omkring to minutter, men da Côte de Belbeuf dukkede op, var deres tid forbi. Martinez prøvede at stikke alene af sted, men blev indhentet lige før næste stigning. Det blev dog på Rampe Saint-Hillaire, hvor dagens virkelige slagmark skulle udfolds. Pogačar iscenesatte sit afgørende angreb blot 200 meter fra toppen og tvang Jonas Vingegaard til at følge med. De to kom over kammen med ti sekunders forspring, men Remco Evenepoel lukkede hullet med blot fire kilometer tilbage. Med sig bragtes både gultøjbæreren Mathieu van der Poel og flere andre stærke kort. I spurten under flammemalet lod Matteo Jorgenson det hele på asfalten, men det var Pogačar, der fandt den afgørende acceleration og outsprittede van der Poel på mållinjen. Merkelig nok skulle van der Poel beholde gult på trods af samme tid som verdensmeisteren. Bonussekunder ved mållinjen gjorde forskellen. Vingegaard endte otte sekunder efter, og selv om Pogačar havde vundet etapen, var det stadig hollænderen, der bar førertrøjen ind i næste dag. Morgensdagen skulle bringe en enkeltstart omkring Caen – en disciplin, der kunne få tingene til at drejes helt rundt.